EP-Medlem

16. maj 2024

Thorbern Alexander Klingert

EP-Medlem 
E-mail: t.a.klingert@gmail.com
Telefon: 42406084 


Hvem er jeg?

Som Sjællands kandidat til Europa-Parlamentet er mit mål at blive fornuftens og liberales stemme i Bruxelles. Mit internationale udsyn var medfødt fra barnsben, da min mor er filippiner og min far dansk. I flere perioder har jeg boet, studeret og arbejdet i forskellige europæiske lande, blandt andet England under den historiske Brexit afstemning hvor min interesse for EU-politik blev antændt.

I min dagligdag arbejder jeg som konsulent i Marsh McLennan. Her samarbejder jeg med kolleger fra hele verden og har fået bred forståelse for forskellige industrier og kulturer. En indsigt, jeg vil bruge, hvis jeg vælges til at repræsentere Venstre i Europa-Parlamentet.

Som et parti med fornuften i førersædet og et liberalt fundament vil jeg, hvis jeg får æren af at repræsentere Venstre, kæmpe for et friere og rigere europæisk fællesskab, der kan mere selv. Der skal mere Danmark i EU, og der skal mere EU i verdenen.

Mine mærkesager

Som liberal er jeg overbevist om, at vi bedst varetager Danmarks interesser i et trygt, grønt og stærkt Europa.

Trygt Europa
Vi skal styrke forsvarssamarbejdet i EU: Det amerikanske valg nærmer sig, og bliver Trump valgt, så er det ikke til at sige, hvordan USA vil tilgå NATO. Derfor er det afgørende, at EU opbygger en stærkere militær infrastruktur, så vi i højere grad tager ansvar for egen sikkerhed.

Grønt Europa
Vi skal vinde klimakampen: Vi har kun en jordklode, og denne skal vi passe bedre på. Derfor skal vi investere i vedvarende energi, så vi med den ene hånd sikrer en bæredygtig omstilling og samtidigt undgår at smide penge i Putins krigsmaskine gennem køb af russisk gas.

Stærkt Europa
 Vi skal investere i ungdommen: Unge er vores fremtid. Vi skal derfor i langt højere grad byde unge stemmer ind i den europæiske debat, uagtet om vi taler om mentalt helbred, klimakamp, sikkerhedspolitik eller noget helt fjerde.

Vi skal skabe vækst og velstand gennem handel: Det indre marked er en europæisk succeshistorie, og vi skal sikre, at varer og tjenesteydelser frit kan bevæge sig mellem de europæiske grænser, fremfor at bevæge os i en protektionistisk retning.